Om influenza

Influenza A (H1N1) - den nye, er opstået som en blanding mellem almindelig menneskeinfluenza, svineinfluenza og fugleinfluenza.

Influenza er en smitsom sygdom, som skyldes en virusinfektion i luftvejene. I Danmark opleves sygdommen hvert år som almindelig sæsoninfluenza i vinterhalvåret.

De fleste, som smittes, kan nøjes med nogle dage i sengen, men omfanget af alvorlige komplikationer afspejler sig i tydelige stigninger i antallet af lægekonsultationer, hospitalsindlæggelser og dødsfald.

Hvert 2. - 3. år forekommer en decideret influenzaepidemi, normalt af 4 - 6 ugers varighed, hvor ca. 20 pct. af befolkningen smittes. Disse tilbagevendende epidemier skyldes, at de virustyper, som cirkulerer blandt mennesker, hele tiden forandrer sig.

Ved store ændringer i virus hæmmes spredningen ikke af de antistoffer og den grad af immunitet, der findes i befolkningen pga. tidligere virusinfektioner.

Det kan f.eks. ske ved, at virus fra dyr og mennesker blandes, og muterer til en hel ny type virus. Derved kan der opstå nogle særligt alvorlige og verdensomspændende epidemier. Dette er de såkaldte pandemier.

Hvordan smitter influenza og hvor længe?

Influenzavirus smitter primært ved tæt kontakt mellem mennesker, enten viadirekte berøring eller ved luftbåren overførsel af dråber. Virus kommer ind i kroppen gennem næse, mund eller øjne og sætter sig derefter i hals og lunger.

Kontaktsmitte sker f.eks. ofte ved, at en inficeret person med virus på sine hænder overfører det via et håndtryk til en anden person, som derefter rører ved sit ansigt. Dråbesmitte overføres lettest direkte fra person til person på under 1 ½ meters afstand ved nys, hoste og tale. Når en person nyser udstødes der tusindvis af små dråber med stor fart.

En anden, men mindre udbredt, måde at blive smittet på er at røre en virusinficeret overflade og derefter røre sit ansigt.

Virus kan overleve i op til 2 dage på visse overflader, særligt i fugtige og varme omgivelser, medmindre de bliver rengjort eller desinficeret. Eftersom virus inaktiveres på hænder i løbet af få minutter, kræver smitteveje fra overflader dog typisk, at der er afsat betydelige virusmængder. Det drejer sig særligt om overflader, som mange mennesker har kontakt med, f.eks. dørhåndtag, lyskontakter, telefonrør, tastaturer, gelændere, stofhåndklæder m.v.

Ved en normal sæsoninfluenza går der typisk 2 dage fra en voksen person er blevet smittet, til sygdommen bryder ud. Voksne kan smitte andre allerede 1 døgn før udbrud af sygdom og i op til 5 dage efter udbrud af sygdom. Man smitter mest i de første dage, efter symptomerne starter, og man smitter ikke længere, når sygdommen er ophørt. Inficerede personer kan muligvis smitte i endnu flere dage under en pandemi, da der er tale om et nyt virus. Det svarer til, hvad der ses hos børn under sæsoninfluenza.

Børn udskiller en større mængde virus og kan smitte i længere tid end voksne. Et barn kan smitte andre i 10 dage eller mere ved normal influenza, dvs. lang tid efter at selve sygdommen er ophørt. Helt små børn kan desuden udskille virus adskillige dage før symptomdebut. Smitterisikoen er således øget mellem børn og forældre, skolelærere, pædagoger og andre med hyppig kontakt til børn.

Hvad er symptomerne på influenza, og hvilke komplikationer kan opstå?

En influenzainfektion ledsages af udtalt sygdomsfornemmelse og kræver sædvanligvis, at man bliver i sengen. Symptomerne hos voksne er pludselig høj feber (>38°C) med kulderystelser, muskelømhed og hovedpine. Der er typisk også tør

hoste og synkesmerter. Hos børn er symptomerne ofte uspecifikke men kan inkludere kvalme og opkastning. Influenza kan i mere sjældne tilfælde også medføre tilstoppet (snottet) næse, men må ikke forveksles med almindelig forkølelse.

Sygdomsfornemmelsen ved influenza er langt mere fremtrædende end ved en forkølelse.

Normalt varer selve sygdommen 3 - 5 dage, efterfulgt af en periode på 1 - 2 uger med hoste, træthed og nedsat fysisk formåen. Mere alvorlige forløb kan dog opstå, hvis virus direkte angriber lungerne, eller hvis virusinfektionen baner vej for en bakterieinfektion. Den alvorligste bakterielle følgesygdom er lungebetændelse, og de hyppigste er bihulebetændelse hos voksne, mellemørebetændelse hos børn og bronkitis. Disse komplikationer kræver i reglen behandling med antibiotika, så forbruget af bl.a. penicillin forventes at stige kraftigt under en pandemi.

Belastningen af lungefunktion og hjerte kan være kritisk for især ældre og personer med kroniske lungesygdomme, hjerte-karsygdomme eller sukkersyge.

Det afspejles hvert år i antallet af influenzabetingede hospitalsindlæggelser, respiratorbehandlinger og dødsfald. Beregninger fra Statens Serum Institut påviser omkring 2.000 ekstra dødsfald under en gennemsnitsepidemi, heraf ca. 90 pct. blandt ældre over 65 år. Under en pandemi kan tallet blive markant højere, men uanset hvor mange eller få der dør, vil  en langt større procentdel blive smittet, hvoraf mange vil kræve behandling hos læge, på hospital eller i eget hjem.

Læs videre om pandemi og epidemi i Danmark

Beredskabsstyrelsen