Hvorfor har vi en "pandemi" og hvad er det?

Betyder det, at der er en epidemi i Danmark?

Hvorfor har vi en pandemi

WHO, Verdenssundhedsorganisationen har inddelt udviklingen af en pandemis influenza i 6 faser.

I fase 1 og 2 er der ingen nye influenzatyper.

I fase 3 bliver enkelte mennesker smittet med et nyt virus.

I fase 4 og 5 er vi i en såkaldt præpandemisk fase - dvs. en situation, hvor et nyt virus smitter fra menneske til menneske i flere lande, men endnu ikke på flere kontinenter.

I fase 6, hvor der sker intern smittespredning på flere kontinenter er der en influenza pandemi.

Den 11. juni 2009 erklærede WHO, at der var udbrudt en influenza pandemi.

Dermed er der en væsentlig risiko for, at Danmark vil blive ramt af en epidemi.

Om pandemier

Der findes beretninger tilbage fra 1500-tallet om voldsomme epidemier af influenzalignende sygdom, og fra slutningen af 1800-tallet har pandemier kunnet dokumenteres videnskabeligt. På den baggrund mener man, at der har været ca. 3 - 4 pandemier i hvert århundrede. Intervallerne mellem dem (10 - 50 år) følger dog ikke noget bestemt mønster, ligesom virustype, geografisk spredning, smitterate, dødelighed og de hårdest ramte grupper varierer. Der er derfor stor usikkerhed forbundet med forudsigelser om pandemier. Der kommer med sikkerhed en ny pandemi, men ingen kan sige hvornår, eller hvor alvorlig den bliver.

Siden år 1900 har der været tre pandemier: Den Spanske Syge i 1918 - 19, Asiatisk Syge i 1957 - 58 og Hong Kong Syge i 1968 - 70. Af disse er Den Spanske Syge katastrofen, som alle pandemier og ”pandemiske trusler” holdes op mod. Ingen anden historisk begivenhed har slået så mange ihjel på så kort et tidsrum.

Det skønnes, at den på verdensplan forårsagede mindst 20 millioner dødsfald. I Danmark døde 0,2 pct. af befolkningen eller ca. 14.000 mennesker. Omregnet til det nuværende befolkningstal, svarer det til ca. 26.000 dødsfald. Et usædvanligt aspekt ved Den Spanske Syge var, at den ramte særlig hårdt blandt yngre voksne. I Danmark var ca. 80 pct. af

de døde mellem 15 og 45 år. Så selvom om fremtidige pandemier forventes at gå mest ud over ældre og svagelige, vil det ikke være sikkert. Den Spanske Syge dræbte desuden med stor hast. En del af dem, som ikke omkom på få dage pga. virusinfektionen, døde af bakterielle følgesygdomme, primært lungebetændelse, som dengang var svære at behandle, da antibiotika endnu ikke var udviklet.

De to efterfølgende pandemier i det 20. århundrede forløb langt mildere. Trods høje smitterater var det estimerede dødstal på verdensplan ”kun” 2 millioner for Asiatisk Syge og 1 million for Hong Kong Syge. I Danmark døde henholdsvis ca. 1.700 og 1.300 personer, hvilket ikke var markant forskelligt fra dødeligheden under normale influenzaepidemier.

Et karakteristisk træk for pandemier er, at de kan optræde i to eller tre bølger. Den Spanske Syge optrådte i tre bølger - tidligt forår 1918, efterår 1918 og sen vinter 1919 - hvor anden bølge var den værste. Årsagerne hertil er uvisse, men det kan måske forklares med de mange mennesker, som blev transporteret over store strækninger ved afslutningen af 1. verdenskrig. Tilsvarende var anden bølge af Hong Kong Syge i 1969 - 70 betydeligt værre end første bølge i 1968 - 69.

På nær Den Spanske Syge, som muligvis opstod i USA, er tidligere pandemier opstået i Asien. Og i modsætning til influenzaepidemier, der alene udbreder sig i vinterhalvåret over begrænsede områder, har pandemierne uanset årstid spredt

sig over hele kloden på ½ -1 år. Spredningen vil i dag formentligt ske langt hurtigere blandt andet pga. større og hurtigere rejseaktivitet landene imellem.

Potentialet herfor blev illustreret i 2003 af den influenzalignende lungesygdom SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom). Fra det første beskrevne tilfælde af SARS i Vietnam gik derkun 2 ½ uge, før man konstaterede,at virus var blevet spredt med flypassagerer via Hong Kong til Toronto i Canada.

Vaccine mod pandemisk influenza?

Der udvikles hvert år vaccine mod sæsoninfluenza baseret på de kendte virus, som har cirkuleret blandt mennesker det seneste år. Vaccinen er ikke 100 pct. effektiv, men Sundhedsstyrelsen anbefaler, at udsatte grupper og alle over

65 år vaccineres hvert efterår.

I tilfælde af en pandemi er der imidlertid ikke på forhånd nogen vaccine, som virker. Internationale vaccineproducenter står klar til at gå i gang med udviklingen straks, når det nye virus er kendt, og de regner med at kunne udvikle en vaccine i løbet af 3 - 6 måneder.

Herefter vil der gå tid med produktion og distribution. Håbet er, at alle danskere i risikogrupperne kan blive vaccineret før en eventuel 2. pandemisk bølge, men det kan ikke garanteres.

Epidemi i Danmark

Man har en epidemi, når en sygdom breder sig meget hurtigt og et stort antal bliver smittet. Statens Serum Institut har endnu ikke meldt ud, at der er nogen epidemi i Danmark.

Følg med i antallet af smittede og udviklingen her.

Beredskabsstyrelsen, Wikipedia m.fl.